INFP, Fritænker, Sex Nørd

Velkommen til min nye blog [opdateret]

V

For 2 år siden, læste jeg antologien, Christianity Is Not Great: How Faith Fails. Undervejs blev jeg mere og mere bange, fordi det blev mere og mere tydeligt for mig, at jeg ikke længere kunne tro på og støtte Kristendom. Hvis Gud eksistere, vil han så slå mig ihjel, og sende mig til helvedet, fordi jeg ikke længere kan tro og følge ham? Og hvad med den kristne del af min familie – hvad vil de sige eller gøre?

På det tidspunkt havde jeg en blog her, hvor jeg især havde skrevet om, hvor fantastisk Kristendom er. Det endte med at jeg nedlagde bloggen, fordi jeg ikke længere var enig i mange af de ting jeg havde skrevet.

Sidste forår/sommer skrev og frigav jeg så et Google Slideshow med titlen, My Experience with Toxic Faith – Indoctrination, emotional abuse and purity culture in Evangelical Lutheran Christianity & The Church of Denmark.

Jeg har bestemt mig for at det nu er tid til at prøve at skabe en ny blog, og i endnu højere grad finde min egen stemme, her på den anden side af Kristendom.

Jeg har især tænkt mig at skrive om seksualitet, psykologi, samt religiøs indoktrinering og undertrykkelse (især indenfor protestantisk kristendom, samt den danske folkekirke).

Noget af det jeg kommer til at skrive om her, bliver i forlængelse af det, jeg allerede har skrevet i My Experience with Toxic Faith – og jeg tager muligvis noget af det jeg skrev i slideshowet, og gøre det til blog indlæg.

Det er ok, hvis du ikke er enig med mig i mine synspunkter og holdninger. Hvad du ikke kan gøre, er at stille spørgsmålstegn ved mine følelser og oplevelser, eller fortælle mig at nogle af disse er mindre gyldige end andre. At gøre det, er følelsesmæssig undertrykkelse. Alle følelser er lige gyldige – også selvom andre i den samme situation, ville have følt og oplevet noget andet.

Jeg vil forsøge at skrive mine blog indlæg på både engelsk og dansk. Jeg anser dog engelsk for at være hovedsproget på min blog.

Eftersom størstedelen af de kilder og ressourcer jeg bruger – bøger, artikler, podcasts, og så videre – er engelsksprogede, vil størstedelen af linksene gå til engelsksprogede ressourcer, også på den danske udgave af bloggen.

Jeg vil ikke poste indlæg efter en fast tidsplan, men vil gøre det, når jeg har tid og energi til det – og har noget at sige.

Jeg har en liste over ting jeg gerne vil skrive om, og på nuværende tidspunkt, er den rimelig lang – men ting tager tid, og jeg har også brug for at passe det ind i alt det andet i mit liv, inklusiv mit arbejde og mit behov for nedetid – så jeg gør dette med min egen hastighed. Hold øje med min blog og sociale medier, og have lidt tålmodighed.

Til sidst, sociale medier. Jeg bruger hovedsageligt Twitter. @BjaRaa er min hovedkonto, hvor jeg tweeter på engelsk, og jeg har nu også @BjaRaa_da, hvor jeg vil tweete på dansk (retweets og links vil sommetider stadig være på engelsk). Du kan følge hvilke bøger jeg læser, på min Goodreads profil, og hvilken musik jeg lytter til, på min last.fm profil. Du kan finde mine offentlige playlister på Spotify.

– Bjarke Raabjerg

INFP, Fritænker, Sex Nørd

Følg Mig

Kategorier