Rss

  • google
  • youtube
  • Spotify
  • Pinterest
  • 500px
  • twitter

Robert F. Capon: Gode prædikanter bør være som slemme børn

Jeg tror at gode prædikanter bør være som slemme børn. De bør være frække nok til at liste sig op på blundende menigheder, stjæle deres pilleglas med religions piller, spiritualitets piller, og moralitets piller, og skylle dem alle ud i kloakken. Kirken har i det store hele bedøvet sig selv til at tro, at korrekt menneskelig adfærd er nøglen til dens forhold til Gud. Hvad prædikanter må gøre, er at tvinge den til at tag en kold tyrker, uden noget andet end korsets ord – og så være modige nok til at blive hængende, mens den går igennem de uundgåelige abstinenser. Men prædikanter kan ikke være så frække, eller modige, med mindre de er frie fra deres eget behov for at dope sig med accept. Og de vil ikke være frie fra deres behov før de kan stole på den Gud som allerede har accepteret dem, forud og stensikker, i Jesus. Ergo, den absolut uundværlige tillid i Jesus’ passion: med mindre prædikanternes tro er i dette alene – og ikke i nogen anden person, kirkelig institution, teologisk system, moralsk forskrift, eller grundlæggende opskrift på menneskelig skønhed – vil de være til meget lidt nytte på prædikestolen.

Robert Farrar Capon: The Foolishness of Preaching
(Min oversættelse)

I Kristus er vi fri fra vores nytårsforsætters slaveri

Nytår. Det er tiden hvor vi fejre et nyt års komme. Og det er tiden hvor rigtig mange laver nytårsforsætter. Vi lover os selv at i år vil vi være bedre mennesker, gøre det rigtige, og lykkes med noget vi førhen har fejlet i at gøre korrekt. De fleste af os ser nytåret som en ny chance. Der er bare et lille bitte problem…

For et par dage siden faldt et AirAsia fly i havet, med 162 passagerer og mandskab. Det rapporteres at én menighed, Surabaya’s Mawar Sharon Church i Indonesien, mistede 41 af menighedens medlemmer i flystyrtet.

I Shanghai opstod der nytårsaften tumult. Der rapporteres om 36 døde, og 47 andre der blev såret.

Og her i Danmark er 3 mænd døde efter to fyrværkeriulykker i Nordjylland nytårsaften, og derudover meldes der om 10 kvæstede.

Læg dertil alle de pårørende til disse mennesker, som nu starter det nye år i en eller anden form for sorg. Hvordan kan du fejre et nyt år, en “ny begyndelse”, en “ny chance”, når mennesker du kender og måske elsker højt, lige er døde? Mange af dem alt alt for unge.

Ja, at lege med krysantemumbomber er dumt, og kan som i overstående, få fatale konsekvenser. Vi kan være selvretfærdige og ryste på hovedet af overstående unge mænd, og bilde os ind at noget så dumt, kunne vi aldrig selv finde på at gøre. Og måske har vi ret. Vi ville aldrig lege med krysantemumbomber. Men hvor lang tid siden er det, siden du sidst kørte over for rødt? Kørte for hurtig? Eller noget lign. virkelig dumt, som kunne være endt grueligt galt?

Jeg er sikker på én ting her. De mænd i Nordjylland der legede med krysantemumbomber, gjorde nøjagtig det samme, som vi gør, når vi f.eks. køre for hurtig, køre over for rødt, snakker i mobilen mens vi kører eller cykler, og lign. Vi bilder os ind at det ikke er så farligt. Vi bilder os ind at vi har styr på det. Og lige pludselig, når vi forventer det mindst, går det galt. Spørgsmålet er: Hvordan kan vi kaste med sten, når vi selv bor i et glashus?

Problemet er ikke så meget at vi har et ønske om at være bedre mennesker, og ønsker os et bedre liv. Problemet er at lige meget hvor meget vi lover at vi vil være bedre. Uanfægtet af hvor hårdt vi prøver. Uanfægtet af vores tro på at vi kan, så vil det aldrig lykkes os at nå frem. Hvis vi til den tid stadig lever, vil vi om et år stå der igen. Lave nye nytårsforsætter. Love os selv og andre, endnu en gang, at denne gang gør vi det! Men vi vil fejle… igen. Lige indtil vi, ligesom overstående 201 mennesker, dør. Måske “alt for tidligt”, måske total uventet. Måske p.g.a. et eller andet dumt vi, eller andre gjorde. Men helt sikkert uden at vi nåede frem til det sted, hvor vi fik det gjort rigtigt, og ikke længere har brug for en ny begyndelse.

I den akustiske udgave af deres sang, Cassie, synger Flyleaf:

“Don’t be shocked that people die, be surprised you’re still alive”

“Vær ikke chokeret over at mennesker dør, vær overrasket over at du stadig er i live” (Min oversættelse)

Flyleaf: Cassie (Acustic version)

Desværre er det alt for ofte omvendt. Vi tror at vi kan, og at det vil lykkes for os (uanset hvad “det” så er). At vi stadig er i live kommer nærmest som en selvfølge for os, mens døden chokere og forfærder os – måske mest fordi det er det ultimative tegn på at vi ikke kan.

En ny chance er ikke nogen god nyhed. For vores mulighed for rent faktisk at gøre det, er med den nye chance, ikke blevet en tøddel bedre. Fejltagelsen, overtrædelsen, vores manglende evne til at gøre det, og døden, venter stadig lige om hjørnet.

Det er derfor kristendommens nyhed (evangeliet) er så god. Det kristne evangelium er ikke at vi har fået en ny chance, til at få vores liv på ret køl, og gøre det rigtige (hvilket ville være en dårlig nyhed, da vi bare vil fejle igen). Kristendommen er ikke troen på en ny chance, men derimod den gode nyhed om, at Gud kom til jorden som en anden Adam – som menneske – og gjorde det for os, som vi ikke selv kan.

Det er det befriende budskab, at Jesus er Gud, der kom til jorden. Levede det perfekte fejlfrie liv for os, fuld af kærlighed til andre. Tog konsekvensen af vores overtrædelser og fejltagelse ved at dø på et kors, overvandt døden, og genopstod på tredje dagen. Pointen i kristendommen er ikke, at vi med Guds hjælp nu bør være i stand til at leve som Jesus. Men derimod at vi gennem ham har vundet livet, fordi han overvandt døden for os.

Det betyder at det nu ikke længere er så vigtigt, at det lykkes for os hele tiden at gøre det rigtige, fordi Gud allerede har gjort det for os. Vi kan slappe af. For han elsker os, selv i vores manglende kærlighed til Ham, og andre mennesker.

Vi laver nytårsforsætter, fordi vi er svage, har fejlet, og godt ved det. Problemet er at nytårsforsætter ikke på nogen måde forbedre vores evne til rent faktisk at leve bedre.

Heldigvis er Guds nåde og kærlighed uudtømmelig. I Ham er vi frie fra vores nytårsforsætters slaveri. Fra vores alt for ofte, alt for lange, to do lister over, hvordan vi bør leve livet.

I Kristus er du fri, og han elsker dig, uanfægtet af hvad du har gjort, og ikke gjort. Og uanfægtet af, om det lykkes dig at holde dit nytårsforsæt, eller ikke.

Findes der noget bedre sted at starte det nye år, end i Guds kærlighed og frihed?

Du er elsket og fri!
Godt Nytår!

Julekort & Julebrev 2014: Du er elsket, selv i din manglende evne til at elske!

Julekort 2014_600px

I år har jeg, ud over julekortet, også lavet et tilhørende julebrev (på dansk), som indeholder forklaringen til teksten på kortet, og samtidig er en beskrivelse af hvad julen betyder for mig.

Brevet er lavet som et pdf dokument, samt i ebogs format, som er nemmere at læse på mobile enheder end pdf, da teksten tilpasser sig skærmens størrelse.

Download her:

PDF

EPUB

MOBI (Kindle)